Foldesave til havearbejde: Beskæring og vedligeholdelse af træer og buske
Reklame · Artiklen indeholder reklamelinks. Køber du eller beder om tilbud via et link, får machete.dk provision. Det ændrer ikke din pris.
En foldesav er havens redskab til grene op til omkring 10-12 cm — udgåede grene, kvas, oprydning efter storm og den beskæring, en saks ikke kan klare. Over den tykkelse hører opgaven til en bøjlesav eller en kædesav, uanset hvor stor foldesaven er. Herunder er 4 foldesave fra 145 kr. til 734 kr., plus det, der faktisk afgør resultatet: hvornår du beskærer hvad, og hvor på grenen snittet skal ligge.
Foldesav til havearbejde — 4 modeller fra 145 kr.
Alle fire findes hos danske forhandlere lige nu. Priserne kommer fra butikkernes egne feeds og opdateres dagligt (pr. 22. oktober 2026).
- 1Robens Custer foldesav – Billigst til havens småarbejdeKnivsalg.dk · 145 kr.
- 2Opinel N°18 foldesav – Bedste til havens beskæringKnivsalg.dk · 484 kr.
- 3Øyo Tursaga – Den lette til turenFriluft.dk · 317 kr.
- 4Coghlans foldesav – Størst kapacitetWolf Tactical · 699 kr.

Robens Custer foldesav
- Kort klinge
- Til grene under armtykkelse
- Lav vægt
Den billigste rigtige foldesav i mine feeds, og fuldt tilstrækkelig til det, de fleste haver kræver: udgåede grene, kvas og oprydning efter storm. Til grene over armtykkelse skal du have noget større — se kapacitetsafsnittet nedenfor.
- Prisen
- Fylder ingenting i lommen
- Kort klinge — ikke til tykke grene

Opinel N°18 foldesav
- 18 cm klinge
- Bøgehåndtag, Virobloc-lås
- Reel havekapacitet
Opinels store foldesav er den, jeg rækker efter til havearbejde: 18 cm klinge er nok til grene i armtykkelsen, drejelåsen holder klingen fast under træk, og bøgeskæftet ligger godt selv med havehandsker på. Den lille N°12 findes også, men til beskæring er det de seks centimeter ekstra, der gør forskellen.
- Kapacitet til havens beskæring
- Låsen holder under træk
- Klassisk kvalitet
- Fylder mere end en turmodel
- Træhåndtag skal tørre efter våd brug

Øyo Tursaga
- Norsk turdesign
- Lav vægt
- Til rygsækken
Norsk turgrej, bygget til at komme med og ikke til at beskære et helt frugttræ. Skal saven primært i rygsækken og kun sekundært i haven, er det den her — men vælg Opinel N°18, hvis haven er hovedopgaven.
- Let og gennemført
- God i lille rygsæk
- For lille til havens beskæringssæson

Coghlans foldesav
- Stor klinge
- Til rafter og brændegrene
- Lejr-klassiker
Den største af dem, og den eneste på listen, der for alvor tager fat i brændegrene. Prisen er derefter. Skal du fælde noget over 12 cm, er svaret dog stadig en bøjlesav eller en kædesav — ikke en foldesav, uanset hvor stor den er.
- Mest kapacitet på listen
- Dyrest
- For stor til finbeskæring
Hele udvalget med alle modeller og priser står i foldesav-guiden.
Sådan holder du en foldesav sikkert
Hold den frie hånd væk fra snitlinjen. Det er den ene regel, der betyder noget. En savklinge hopper ud af sporet en gang imellem — særligt i de første træk, før tænderne har bidt sig fast — og den skal have lov til det uden at ramme noget. Resten:
- Grib om håndtaget, ikke om klingen. Håndtaget er dimensioneret til at give god kontrol; hånden hører hjemme dér og kun dér.
- Handsker. Ikke mod tænderne — mod barkflænger og det gren-ryk, der kommer, når snittet går igennem.
- Øjenbeskyttelse ved arbejde over hovedhøjde. Savsmuld og bark falder lodret ned, når du saver opad.
- Sav i behagelig arbejdshøjde, aldrig over skulderen. Mister du overblikket over klingen, mister du kontrollen over den.
- Tjek, at låsen sidder fast, før du sætter an. En foldesav, der klapper sammen under træk, lukker om fingrene.
- Stå aldrig på en stige med en sav i hånden uden at stigen er fastgjort, og uden at nogen ved, du er deroppe.
Og den selvfølgelige, som stadig skal siges: en foldesav er ikke legetøj og ikke et børneredskab. Til børn, der skal lære at arbejde med træ, er en snittekniv med rund spids det rigtige sted at begynde.
Hvornår beskærer man hvad?
Tidspunktet afgør mere end redskabet. Beskærer du på det forkerte tidspunkt, åbner du for svampesygdomme, træet ikke kan lukke igen:
| Plante | Hvornår | Hvorfor |
|---|---|---|
| Roser | Marts-april | Hovedbeskæringen sker om foråret, når frosten har sluppet — ikke «hele året». Sommerbeskæring er kun afblomstring. |
| Æble og pære (kernefrugt) | Vinter, januar-marts | Træet er i hvile, og kronen kan overskues uden blade. |
| Kirsebær og blomme (stenfrugt) | Sommer, juni-august | ⚠ Må IKKE vinterbeskæres. Sølvglans og gummiflåd smitter gennem sår i kølig, fugtig luft. I vækstsæsonen lukker træet såret hurtigt. |
| Hæk (bøg, liguster) | Juni og evt. august | Efter fuglenes yngletid. Klipning i redetiden kan være ulovlig. |
| Udgåede og syge grene | Når som helst | Dødt ved kan altid væk — der er intet levende væv at beskadige. |
Hvor på grenen skal snittet ligge?
Uden for grenkraven — aldrig helt inde ved stammen. Grenkraven er den lille fortykkelse, hvor grenen møder stammen, og den indeholder det væv, træet lukker såret med. Saver du kraven af (et såkaldt flush cut), fjerner du træets eget forsvar, og såret bliver stående åbent i årevis.
- Find kraven — den ringformede fortykkelse ved grenens fod. Læg snittet lige uden for den.
- Tre snit på tykke grene: først et undersnit en håndsbredde ude, så et oversnit lidt længere ude, så grenen falder uden at flænse barken — og til sidst det rene snit ved kraven.
- Lad såret være. Sårmaling anbefales ikke længere; den lukker fugt og svampesporer inde.
- Højst omkring en tredjedel af kronens bladmasse på én sæson. Reglen handler om bladmasse, ikke om stammens diameter — et træ, der mister for meget løv på én gang, sætter vanris i stedet for at gro.
Hvor tykke grene kan en foldesav klare?
Omkring 10-12 cm, og det er en praktisk grænse, ikke en teknisk. En foldesavs klinge er smal og lang, og jo dybere snittet bliver, desto mere binder klingen og desto mere skævt trækker den. Vejledningen:
- Mindre grene under 5 cm — foldesav eller beskæresaks. Saksen giver et renere snit på de tyndeste, men foldesaven klarer også mindre grene uden besvær.
- 5-12 cm — foldesavens hjemmebane. Det er her, den er hurtigere end alt andet håndværktøj.
- Over 12 cm — bøjlesav, grensav på stang eller kædesav. En foldesav kan godt komme igennem, men det tager ti minutter, og klingen tager skade undervejs.
- Over hovedhøjde — stangsav. Ikke en foldesav og en stige.
Hvad skal man kigge efter i håndtaget på en foldesav?
Et håndtag, der fylder hånden, og en lås, der kan mærkes. Grebet er den del af et sådant værktøj, der afgør, om du bliver færdig med hækken eller stopper halvvejs — og det er samtidig den del, de fleste ser mindst på, når de køber. Et ergonomisk designet håndtag er ikke et dyrere håndtag; det er et, der er formet efter arbejdet.
- Et ergonomisk håndtag er fyldigt, ikke formet. Fingerriller passer til én håndstørrelse. Et jævnt, fyldigt håndtag giver et godt greb for alle og lader dig skifte greb undervejs — og det gør du, når du saver i en gren over hovedhøjde.
- Gummieret eller træ. Begge dele giver god kontrol med våde handsker. Bar, glat plast er det eneste materiale, der bliver værre af regn og saft.
- Låsen skal kunne mærkes gennem en handske. Kan du ikke høre eller føle, at klingen er låst, ved du det først, når saven klapper sammen.
- Vægten skal sidde i hånden, ikke i spidsen. Et let design med balancen bagude trætter armen langsomst — og en foldesav bruges typisk med strakt arm.
Netop det lette design er grunden til, at foldesaven overhovedet findes: den er kompakt nok til baglommen, vejer under et halvt kilo og kræver ingen anden opbevaring end en skuffe. Den er nem at håndtere med én hånd, og den folder sammen om klingen, så den kan ligge i en lomme uden skede. En bøjlesav skærer hurtigere, men den skal hænge et sted, og den er ikke et værktøj, man lige tager med ud i hækken.
Et træhåndtag skal tørre efter våd brug, ellers rejser træet sig og bliver ru. Et gummihåndtag kræver intet — til gengæld bliver det aldrig pænere, end den dag du købte det. Begge dele er nemme nok at leve med; det er låsen og vægtfordelingen, der er værd at bruge tid på, når du sammenligner specifikationer.
Hvilket stål sidder der i en havesav?
Hærdet kulstofstål, oftest med en belægning mod rust — ikke rustfrit stål, som mange tror. Grunden er skarphed: en havesavs tænder er hærdet og slebet i en vinkel, der skærer i vådt, fibret træ, og den hårdhed får man lettest i kulstofstål. Prisen er, at klingen skal tørres af efter brug, og at den ruster, hvis den lægges våd i skuret. De fleste havesave har desuden tænder, der ikke kan files — de er hærdede på spidsen, og når de er slidt, skiftes klingen frem for at slibes.
Pleje: tredive sekunder efter hver brug
- Børst savsmuld og saft af tænderne. Frisk plantesaft tørrer til en hinde, der binder klingen i næste snit.
- Tør klingen. Vådt træ efterlader fugt i hver tandbund.
- En dråbe olie før vinteren — syrefri olie, og tør det meste af igen.
- Desinficér mellem syge træer. Sprit på klingen, når du har skåret i noget sygt; ellers flytter du svampen til næste træ.
- Saven opbevares tørt og foldet sammen. Ikke i en fugtig værktøjskasse hele vinteren — opbevaring i et fyrrum koster flere klinger end selve savningen gør.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor tykke grene kan en foldesav skære?
Omkring 10-12 cm i praksis. Under 5 cm giver en beskæresaks et renere snit; 5-12 cm er foldesavens hjemmebane, hvor den er hurtigere end alt andet håndværktøj. Over 12 cm binder den smalle klinge, og opgaven hører til en bøjlesav, en stangsav eller en kædesav.
Hvornår må man beskære frugttræer?
Det afhænger af typen. Æble og pære (kernefrugt) beskæres om vinteren, januar til marts, mens træet er i hvile. Kirsebær og blomme (stenfrugt) må derimod IKKE vinterbeskæres — de beskæres om sommeren, juni til august, fordi sølvglans og gummiflåd smitter gennem sår i kølig, fugtig luft.
Hvornår beskærer man roser?
Hovedbeskæringen sker i marts-april, når den hårde frost har sluppet. Om sommeren fjerner man afblomstrede blomster, men det er ikke beskæring. Roser kan altså ikke beskæres «hele året rundt».
Hvor på grenen skal jeg save?
Lige uden for grenkraven — den lille ringformede fortykkelse, hvor grenen møder stammen. Kraven indeholder det væv, træet lukker såret med, så saver du den af, fjerner du træets eget forsvar. På tykke grene bruges tre snit: et undersnit, et oversnit længere ude, og til sidst det rene snit ved kraven.
Skal man bruge sårmaling efter beskæring?
Nej. Sårmaling anbefales ikke længere, fordi den lukker fugt og svampesporer inde i såret. Et rent snit uden for grenkraven lukker træet selv.
Hvor meget må man beskære på én gang?
Højst omkring en tredjedel af kronens bladmasse pr. sæson. Reglen handler om bladmasse, ikke om stammens diameter. Fjerner man mere, svarer træet typisk med vanris — lange, tynde skud, der hverken bærer frugt eller pynter.
Er foldesavens klinge rustfri?
Sjældent. De fleste havesave har hærdet kulstofstål, ofte med en belægning mod rust, fordi den hårdhed giver den skarphed, der skal til i vådt, fibret træ. Klingen skal derfor tørres af efter brug. Tænderne er desuden typisk hærdede på spidsen og kan ikke files — når de er slidt, skiftes klingen.
Kan børn bruge en foldesav?
Nej, ikke uden direkte voksenstyring. En foldesav har en lang, smal klinge, der hopper ud af sporet i de første træk, og en lås, der lukker om fingrene, hvis den ikke er sat rigtigt. Skal et barn lære at arbejde med træ, er en snittekniv med rund spids det rigtige sted at begynde.
Kilder
Hele udvalget: foldesav-guiden. Beskæring af træer og buske: Haveselskabet og Bolius. Snitteri og børneknive: snittekniv-guiden. Priser: forhandlernes egne feeds, opdateret dagligt. Senest opdateret 22. oktober 2026.
Laust Kehlet er redaktør og ansvarshavende på Machete.dk og står bag Black Spring ApS, der udgiver siden. Han er bachelor i idéhistorie og sociologi og har arbejdet med online medier siden 2006. Han skriver og faktatjekker guiderne.



