Knivloven 2026 – hvad må du bære, og hvor?

Reklame · Artiklen indeholder reklamelinks. Køber du eller beder om tilbud via et link, får machete.dk provision. Det ændrer ikke din pris.

Der findes ingen 7 cm-regel i dansk ret. Den blev afskaffet i 2016 (lov nr. 376/2016, § 9, nr. 1), og alligevel er den fortsat det, folk oftest tror, de kan læne sig op ad. § 1 spørger ikke først om klingelængden – den spørger, om du har et anerkendelsesværdigt formål med at have kniven med lige dér, hvor du står.

Her er en gennemgang af, hvad der faktisk står i loven, hvordan de centrale begreber er blevet forklaret i forarbejderne, og hvor grænserne går i praksis. Siden bygger på knivloven (LBK 939/2024), knivbekendtgørelsen (BEK 179/2018), Rigsadvokatens retningslinjer for sanktionspåstande i våbensager, lovforslaget L 107 (2015-16) og – for luftvåben – våbenloven og våbenbekendtgørelsen. Kildehenvisningen står ved hvert udsagn, og de fulde henvisninger står i kildeafsnittet. Sidst tjekket mod kilderne 3. oktober 2026. Jeg er Laust, og jeg står bag machete.dk.

Hvilken kniv må du have med — til hvad?

§ 1 knytter lovligheden til formålet og stedet, mens § 2 regulerer selve genstanden. Her er de formål, § 1 og § 2, stk. 2 nævner, og de eksempler, Rigsadvokaten giver (pkt. 4.3.3), med den guide på siden, der dækker hvert af dem:

Husk, at undtagelsen i § 2, stk. 2 har to betingelser: kniven skal være udformet til formålet, og den må kun erhverves, besiddes og bæres «til den nævnte brug». Undtagelsen gælder «dolke og knive» – macheter er efter Rigsadvokatens retningslinje ikke omfattet (pkt. 4.3.4, se afsnittet om macheter).

Metodenote: Jeg har ikke selv testet produkterne på siden; udvalget og mærkaterne bygger på producenternes specifikationer og danske butikkers priser.

Knivlov-tjekkeren: må du have den med?

Svar på tre spørgsmål, så får du en vejledende vurdering med henvisning til den bestemmelse, der afgør sagen. Værktøjet følger lovteksten og forarbejderne – men det kan ikke erstatte en konkret vurdering, og det er ikke juridisk rådgivning.

Hvad står der egentlig i knivloven?

Knivloven hedder officielt lov om knive og blankvåben m.v. Den trådte i kraft 1. juli 2016 (lov nr. 376/2016, § 8) og afløste de regler om knive, der indtil da lå i våbenloven (§ 9). To bestemmelser bærer stort set hele loven.

§ 1 – kravet om anerkendelsesværdigt formål

Bestemmelsen lyder (knivlovens § 1 som ændret ved lov nr. 1344/2025, § 3, nr. 1, i kraft 1. januar 2026):

“Knive og blankvåben m.v. må ikke bæres eller besiddes på offentligt tilgængelige steder, indkvarteringssteder for udlændinge, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lign., medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse eller til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål.”

Læg mærke til konstruktionen. Der står ikke, hvilke knive der er forbudte – der står, at «knive og blankvåben m.v.» ikke må bæres eller besiddes de nævnte steder, medmindre der er et anerkendelsesværdigt formål. Det er en omvendt logik i forhold til, hvad de fleste går og tror.

Læg også mærke til, hvor bestemmelsen ikke nævner: hjemme hos dig selv. Stederne i § 1 er offentligt tilgængelige steder, indkvarteringssteder for udlændinge, uddannelsessteder, ungdomsklubber og fritidsordninger. Det betyder, at § 1 ikke begrænser, hvad du har i din bolig – men knivene på listen i § 2 kræver tilladelse, selv hjemme (Rigsadvokaten pkt. 4.3.1).

§ 2 – hvilke knive kræver tilladelse?

Syv af de otte typer i § 2, stk. 1 (nr. 2-8) kræver altid tilladelse fra politiet, uanset hvor de besiddes – også på bopælen (knivlovens § 2, stk. 1; Rigsadvokaten pkt. 4.3.1). Nr. 1 har en særregel i stk. 2, som kun gælder dolke og knive. Det kræver tilladelse at erhverve, besidde, bære eller anvende:

1. Skarpe eller spidse våben, hvis klinge overstiger 12 cm
2. Knive med tværstillet greb beregnet til stød
3. Springknive og springstiletter
4. Faldknive og faldstiletter
5. Butterflyknive – foldeknive med todelt skæfte, hvis klinge kan foldes ud med én hånd
6. Halsknive – knive konstrueret til at hænge om hals eller skulder og kunne trækkes med én hånd derfra
7. Kastestjerner, kasteknive, kasteøkser og lignende
8. Kårdestokke og andre blankvåben, der fremtræder som en anden genstand

For nummer 2-8 er der ingen undtagelse for et godt formål: stk. 2 gælder kun nr. 1 (knivlovens § 2, stk. 2), og Rigsadvokaten skriver, at reglerne gælder, uanset hvor kniven besiddes, bæres eller anvendes, herunder på bopælen (pkt. 4.3.1). Også hjemme i skuffen.

Nummer 1 – klinge over 12 cm – har en særregel i § 2, stk. 2 for dolke og knive, og det er dét, næste afsnit handler om.

7 cm-myten: hvorfor så mange tager fejl

Spørg ti danskere om knivloven, og flere vil svare, at man må bære en kniv med klinge under 7 centimeter. Det er ikke rigtigt i dag – men det var det engang, og historien forklarer, hvorfor misforståelsen er så sejlivet.

Sådan var reglen

Efter den gamle våbenlovs § 4, stk. 1 var det forbudt at bære kniv på offentligt tilgængelige steder uden anerkendelsesværdigt formål – præcis som i dag. Men bestemmelsens 2. punktum tilføjede, at det i alle tilfælde var lovligt at bære en foldekniv med en klinge på højst 7 cm, der ikke kunne fastlåses i udfoldet position.

Undtagelsen kom ind med en lovændring i 1987. Begrundelsen i datidens forarbejder var ligetil: sådanne knive bruges af et stort antal mennesker til helt dagligdags og fredelige, praktiske gøremål, og et forbud ville udgøre et indgreb i mange borgeres almindelige vaner (L 107, alm. bem. pkt. 2.2.1.1, der henviser til lov nr. 861 af 23. december 1987).

Oprindeligt gjaldt undtagelsen alle foldeknive op til 7 cm. Ved en lovændring i 2004 blev den indskrænket, så kniven heller ikke måtte kunne låses i udfoldet position. Baggrunden var, at politiets våbeneksperter havde vurderet, at et låsekrav ville begrænse muligheden for at bruge foldeknive som stikvåben (L 107, alm. bem. pkt. 2.2.1.1, om lov nr. 217 af 31. marts 2004).

Hvorfor den blev afskaffet

Undtagelsen viste sig ikke at virke efter hensigten. Ifølge politiet florerede der i nattelivet og i kriminelle miljøer en række farlige knive, som var bevidst udformet for at omgå reglen – ofte med inspiration fra kampsport, med en klinge på typisk lige under 7 cm, og uden lås. De gik under betegnelsen “gadelovlige taktiske foldeknive”, og de kunne som konsekvens af undtagelsen lovligt bæres på gaden (L 107, alm. bem. pkt. 2.2.3).

Justitsministeriet vurderede, at det ikke ville være muligt at finde en anden teknisk afgrænsning, som effektivt kunne holde de knive ude (L 107, alm. bem. pkt. 2.2.3). Løsningen blev derfor at fjerne særreglen helt og lade kravet om anerkendelsesværdigt formål gælde for alle knive – også de små foldeknive. Det skete med knivloven, der trådte i kraft 1. juli 2016.

Er små lommeknive og multiværktøjer stadig i orden?

Afskaffelsen betød ikke, at små foldeknive blev forbudte. Forarbejderne siger det usædvanlig direkte: det er ikke hensigten med forslaget generelt at forbyde, at almindelige små foldeknive – for eksempel lommeknive, multiværktøjer eller proptrækkere med indbygget kniv – medbringes til dagligdags og fredelige, praktiske gøremål (L 107, alm. bem. pkt. 2.2.3; Rigsadvokaten pkt. 4.3.3).

Tværtimod fastslår de, at der for netop den type knive i praksis vil være en formodning for, at de skal bruges til et anerkendelsesværdigt formål, medmindre der er konkrete omstændigheder, som taler imod. Begrundelsen er, at små foldeknive har et bredere anvendelsesområde end andre knive og kan bruges til mange forskellige og pludseligt opståede praktiske gøremål (Rigsadvokaten pkt. 4.3.3).

Med andre ord: en lommekniv eller et multiværktøj i lommen til hverdag er som udgangspunkt i orden. Det er ikke længere fordi klingen er under 7 cm – det er fordi kniven er af en type, hvor forarbejderne lægger op til en formodning for, at du har en fornuftig grund.

“Anerkendelsesværdigt formål” – hvad betyder det?

Det er lovens omdrejningspunkt, og Rigsadvokaten skriver, at opregningen i lovteksten ikke er udtømmende (pkt. 4.3.3). § 1 nævner fire eksempler – erhvervsudøvelse, jagt, lystfiskeri og sportsudøvelse – og tilføjer derefter “et andet lignende anerkendelsesværdigt formål”.

Efter forarbejderne beror det på en konkret vurdering, hvor der lægges vægt på tre ting (Rigsadvokaten pkt. 4.3.3):

Det er derfor, det samme spørgsmål kan have to forskellige svar. En jagtkniv i skeden på en jagt er uproblematisk. Den samme kniv i inderlommen på en bar klokken to om natten er som udgangspunkt en overtrædelse af § 1 – Rigsadvokaten skriver, at en kniv, der opbevares lettilgængeligt i en lomme og medbringes på en restaurant, som udgangspunkt er en overtrædelse (pkt. 4.3.3).

De klare tilfælde

Anerkendelsesværdigt vil typisk være: håndværkeren med sin arbejdskniv, jægeren, lystfiskeren, spejderen på tur, den der er på vej hjem fra butikken med en nyindkøbt kniv, eller den der har en lommekniv med til dagens praktiske gøremål (eksempler efter Rigsadvokaten pkt. 4.3.3).

Ikke anerkendelsesværdigt er selvforsvar. Det er værd at sige tydeligt, fordi det er en udbredt misforståelse: at ville kunne forsvare sig er ikke en lovlig grund til at bære kniv i Danmark. Rigsadvokaten citerer forarbejderne til den oprindelige regel: det er ikke tilladt at bære kniv «med henblik på at skulle forsvare sig eller andre, hvis der eventuelt skulle opstå en truende situation» (pkt. 4.3.3).

Hvor er svaret som klart udgangspunkt nej?

Forarbejderne peger udtrykkeligt på situationer, hvor besiddelse af kniv – også små foldeknive – som det helt klare udgangspunkt aldrig vil være berettiget: «visse større fodboldkampe» og «i nattelivet», hvor der er nærliggende risiko for, at der kan opstå tilspidsede situationer af potentielt voldelig karakter (Rigsadvokaten pkt. 4.3.3, der henviser til L 107, alm. bem. pkt. 2.2.3). Rigsadvokaten tilføjer, at knive som udgangspunkt ikke har noget at gøre til fx demonstrationer, større koncerter eller forsamlinger (pkt. 4.3.3).

Skal du i byen, så lad kniven blive hjemme. Det er et råd, der følger af udgangspunktet: Rigsadvokaten taler om det «helt klare udgangspunkt», ikke om en regel uden mulige undtagelser.

Hvad betyder 12 cm-grænsen, og hvad er undtaget?

Ved 12 centimeters klingelængde skifter reglerne. Efter § 2, stk. 1, nr. 1 kræver skarpe eller spidse våben med klinge over 12 cm tilladelse fra politiet at erhverve, besidde, bære eller anvende. Er klingen 12 cm eller kortere, gælder kravet om tilladelse ikke efter nr. 1.

Til nr. 1 hører en undtagelse i § 2, stk. 2, som kun omfatter dolke og knive:

“Dolke og knive, hvis klinge overstiger 12 cm, kan uanset stk. 1, nr. 1, anvendes i erhverv, til husholdningsbrug eller til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller til et andet lignende anerkendelsesværdigt formål, hvis de er udformet hertil. De nævnte dolke og knive kan erhverves, besiddes og bæres til den nævnte brug.”

Der er to betingelser, og de skal begge være opfyldt. Dolken eller kniven skal bruges til et af de nævnte formål, og den skal være udformet til det (§ 2, stk. 2). Lovforslaget nævner brødkniven som eksempel: «Besiddelse og anvendelse af en brødkniv til husholdningsbrug er således undtaget fra kravet om tilladelse» (L 107, specielle bemærkninger til § 2, stk. 2). En filetkniv til lystfiskeri og en jagtkniv er illustrative eksempler på knive, der er udformet til de nævnte formål. Rigsadvokaten understreger, at det altid beror på en konkret vurdering, om der foreligger et anerkendelsesværdigt formål (pkt. 4.3.4). Macheter er ikke med i undtagelsen efter Rigsadvokatens retningslinje – se næste afsnit.

Undtagelsen dækker også overdragelse: efter § 2, stk. 3, 2. pkt. kan dolke og knive med klinge over 12 cm overdrages eller overlades til andre, hvis det må antages, at modtageren kun vil bruge dem til erhverv, husholdning, jagt, lystfiskeri, sport eller et lignende anerkendelsesværdigt formål.

Og 12 cm-grænsen handler kun om § 2. Selv når undtagelsen i § 2, stk. 2 gælder, skal du stadig opfylde § 1’s krav om anerkendelsesværdigt formål, når du har kniven med ud.

Kræver en machete tilladelse?

Efter Rigsadvokatens retningslinje: ja. En machete med klinge over 12 cm kræver politiets tilladelse – også når den ligger derhjemme. Det er anklagemyndighedens linje, ikke en lov og ikke en dom. Begrundelsen i tre led:

1. Hovedreglen. Det kræver tilladelse fra politiet at erhverve, besidde, bære eller anvende «skarpe eller spidse våben, hvis klinge overstiger 12 cm» (knivlovens § 2, stk. 1, nr. 1).
2. Undtagelsen omfatter ikke macheter. Rigsadvokaten skriver, at § 2, stk. 2 «alene omhandler ”dolke og knive”», og at «sværd, bajonetter, kårder, macheter og sabler … mv. således ikke [er] omfattet af bestemmelsen» (Rigsadvokaten, Sanktionspåstande i våbensager, pkt. 4.3.4, version 1. januar 2026).
3. Reglerne gælder også hjemme. Rigsadvokaten skriver om de knive, der kræver tilladelse efter § 2, stk. 1: «Disse regler gælder, uanset hvor kniven besiddes, bæres eller anvendes, herunder på bopælen» (pkt. 4.3.1).

Ordet «machete» står hverken i knivloven eller knivbekendtgørelsen. Vi har ikke fundet nogen lov, bekendtgørelse eller dom, der siger, at en machete er undtaget efter § 2, stk. 2. Rigsadvokatens meddelelse er den eneste kilde, vi har fundet, der nævner macheter ved navn.

Hvad hvis klingen er 12 cm eller kortere?

Så gælder kravet om tilladelse ikke efter § 2, stk. 1, nr. 1 (knivlovens § 2, stk. 1, nr. 1: kun klinger «over 12 cm»). Macheter med så kort klinge er sjældne.

Hvad gælder, når man har tilladelse – og hvordan får man den?

Tilladelse søges hos politiet; den meddeles af politidirektøren i Midt- og Vestjyllands Politi (knivbekendtgørelsen § 1, stk. 1, som affattet ved BEK nr. 1103 af 21. august 2018). Bekendtgørelsen nævner disse tilladelsesgrunde for våben efter § 2, stk. 1, nr. 1: foreninger med sports- eller fritidsaktiviteter og deres aktive medlemmer (§ 4, stk. 1), ansatte i forsvaret og hjemmeværnet til uniform ved private arrangementer (§ 4, stk. 2) samt samlere og dekorativt formål (§ 5). Bekendtgørelsen nævner ikke have, skov eller rydning. Spørg politiet, hvad der gælder i dit tilfælde, før du køber.

Selv med tilladelse gælder § 1: på offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber m.fl. må knive og blankvåben kun bæres eller besiddes som led i erhverv, jagt, lystfiskeri, sport eller et andet lignende anerkendelsesværdigt formål (knivlovens § 1). Rigsadvokaten nævner friluftsaktiviteter og direkte transport til og fra aktiviteten som eksempler (pkt. 4.3.3).

Hvad med en kukri?

Ordet «kukri» står hverken i knivloven, knivbekendtgørelsen eller Rigsadvokatens meddelelse. Om en kukri regnes som «kniv» (undtaget efter § 2, stk. 2, hvis den er udformet til et af formålene) eller ligestilles med macheter og sværd, har vi ikke fundet en kilde, der afgør. Har klingen mere end 12 cm, så spørg politiet før køb. Se også vores gennemgang af kukrien.

Enhåndsbetjente foldeknive: det, der ændrede sig i 2016

Frem til 2016 var enhåndsbetjente foldeknive kategoriseret som særligt farlige knive, som det krævede tilladelse fra politiet at besidde – også på egen bopæl (L 107, alm. bem. pkt. 1). Mange husker den regel, og en del tror stadig, den gælder.

Det gør den ikke. Med knivloven fra 2016 blev forbuddet mod enhåndsbetjente foldeknive ophævet, så de kan besiddes på bopælen og medbringes, når der er et anerkendelsesværdigt formål (Rigsadvokaten pkt. 4.3.3). Butterflyknive – “foldeknive med todelt skæfte, hvis klinge kan foldes ud ved brug af én hånd” (§ 2, stk. 1, nr. 5) – kræver derimod stadig tilladelse.

Det todelte skæfte er afgørende for nr. 5. En almindelig foldekniv med en tommelstift eller et flipper-greb er ikke en butterflykniv efter nr. 5. Er kniven en springkniv eller faldkniv, er den omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3-4 og kræver tilladelse; har den en klinge over 12 cm, gælder nr. 1. Ellers gælder de samme regler som for enhver anden kniv: anerkendelsesværdigt formål efter § 1 (Rigsadvokaten pkt. 4.3.3).

Hvad er straffen for at overtræde knivloven?

Efter § 7, stk. 1 straffes overtrædelse af §§ 1 eller 2 med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år (knivlovens § 7, stk. 1).

§ 7, stk. 2 udpeger forhold, der særligt skal anses for skærpende ved overtrædelse af § 1:

• At gerningspersonen flere gange tidligere er straffet for overtrædelse af § 1.
• At overtrædelsen begås under skærpende omstændigheder af en person, der tidligere er idømt fængselsstraf for nærmere angivne bestemmelser i straffeloven (§ 119, stk. 1 eller 2, § 119 b og §§ 123, 216, 237, 243-246, 266 og 288).
• At kniven besiddes på ungdomsskoler, på uddannelsesinstitutioner, i ungdomsklubber og i den offentlige transport (lov nr. 665 af 11. juni 2024, i kraft 1. juli 2024) – og for overtrædelser efter 1. januar 2026 på indkvarteringssteder for udlændinge, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5 (lov nr. 1344 af 25. november 2025; Rigsadvokaten pkt. 4.3.2).

Hvad er bøden i praksis? Anklagemyndighedens udgangspunkt siden 1. juli 2024

For forhold begået fra 1. juli 2024 skal anklagemyndigheden følge disse udgangspunkter for strafpåstanden. Det er Rigsadvokatens retningslinjer, ikke lovens ordlyd, og domstolene afgør straffen konkret (Rigsadvokaten, Sanktionspåstande i våbensager, pkt. 5.6.1.1, version 1. januar 2026):

For rækkerne uden skærpende omstændigheder skriver Rigsadvokaten, at udgangspunktet gælder «uanset typen af kniv eller blankvåben m.v.». Før 1. juli 2024 var niveauet lavere (Rigsadvokaten pkt. 5.6.2 og 5.6.3), så ældre kilder med lavere bøder er forældede.

Det tredje forhold i § 7, stk. 2 er værd at hæfte sig ved som almindelig borger: offentlig transport er udtrykkeligt nævnt. Besiddelse i offentlig transport (og på ungdomsskoler, uddannelsesinstitutioner og i ungdomsklubber) skal altid anses for besiddelse under skærpende omstændigheder, uanset om der er risiko for tilspidsede situationer (§ 7, stk. 2, 2. pkt.; Rigsadvokaten pkt. 5.6.4.1), og anklagemyndighedens udgangspunkt er 14 dages ubetinget fængsel i førstegangstilfælde (pkt. 5.6.1.1). Har du kniv med i tog eller bus på vej til en tur, så hav den pakket ordentligt ned i rygsækken og ikke løst i en jakkelomme.

Bæres eller besiddes en kniv omfattet af § 2, stk. 1 på et offentligt tilgængeligt sted, skal der ifølge Rigsadvokaten rejses tiltale for overtrædelse af både § 1 og § 2, stk. 1 (pkt. 4.3.1).

Der kan desuden pålægges selskaber strafansvar (§ 7, stk. 4), og der kan fastsættes straf i de bekendtgørelser, der udstedes efter loven (§ 7, stk. 3) – hvilket er sket, jf. næste afsnit.

Opbevaring og transport

Reglerne står i bekendtgørelse om knive og blankvåben m.v. (BEK nr. 179 af 22. februar 2018), der er udstedt med hjemmel i knivlovens § 2, stk. 4-6 m.fl. Hjemlen til regler om opbevaring og transport, § 2, stk. 5, angår «knive og blankvåben m.v. omfattet af denne bestemmelse» – altså § 2. Om opbevarings- og transportreglerne også gælder almindelige knive under 12 cm, har vi ikke fundet en kilde, der afgør; følg dem for en sikkerheds skyld.

Opbevaring (§ 6, stk. 1): knive og blankvåben m.v. skal opbevares forsvarligt og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende. Bekendtgørelsen stiller ikke krav om våbenskab; som råd bør knive ikke ligge frit fremme, hvor børn eller gæster kan komme til dem. Politiet kan stille yderligere krav ud fra en sikkerhedsmæssig vurdering – blandt andet ved større samlinger.

Transport (§ 8): knive og blankvåben m.v. skal transporteres forsvarligt, “f.eks. under konstant tilsyn eller tildækket i aflåst transportmiddel eller på tilsvarende betryggende måde”. Som råd: lad kniven blive i emballagen eller skeden, læg den i bagagerummet frem for i handskerummet, og kør direkte til bestemmelsesstedet. Rigsadvokaten nævner direkte transport til og fra aktiviteten som anerkendelsesværdigt efter § 1, men det fritager ikke for tilladelseskravet i § 2, stk. 1 (pkt. 4.3.3 og 4.3.1).

Overtrædelse af § 6, stk. 1 og § 8 er strafbelagt efter bekendtgørelsens § 21, stk. 1 med samme strafferamme som loven selv.

Børn, unge og knive

Knivloven indeholder ingen aldersgrænse – hverken for at eje eller for at købe en kniv, og det samme gælder knivbekendtgørelsen. De to steder, hvor bekendtgørelsen nævner 18 år, handler om erhvervsdrivende: efter § 9 kan en erhvervsdrivende få generel transporttilladelse, hvis den erhvervsdrivende og de ansatte med adgang til knivene er fyldt 18 år, og efter § 12 må medarbejdere under 18 år kun ekspedere knive under opsyn. Bekendtgørelsen har ingen 18-årsgrænse for at få en tilladelse.

Det betyder ikke, at alt er frit. Kravet om anerkendelsesværdigt formål gælder fuldt ud også for børn og unge, og § 1 nævner netop uddannelsessteder, ungdomsklubber og fritidsordninger som steder, hvor forbuddet gælder (Rigsadvokaten pkt. 4.3.2). På ungdomsskoler, uddannelsesinstitutioner og i ungdomsklubber er besiddelse desuden altid skærpende efter § 7, stk. 2, 2. pkt. (Rigsadvokaten pkt. 5.6.4.1); fritidsordninger står i § 1, men ikke i § 7, stk. 2. En kniv i skoletasken er altså et dårligt sted at afprøve grænserne.

Mange butikker har egne aldersgrænser for salg af knive. Det er butikspolitik, ikke et krav i knivloven eller knivbekendtgørelsen.

I spejder- og friluftssammenhæng har man i mange år arbejdet med knivbeviser og kniv-regler, der lærer børn at bruge en kniv sikkert, før de får lov at bære den. Det er ikke et juridisk krav, men det er god praksis – se min gennemgang i guiden til spejderknive og knivbeviset.

Fra våbenlov til knivlov: hvordan reglerne blev, som de er

Knivloven er ikke gammel som selvstændig lov, men reglerne har en lang forhistorie inde i våbenloven. Udviklingen forklarer, hvorfor så mange går rundt med et forældet billede af, hvad der er tilladt.

Bemærk den dobbelte bevægelse i 2016. Loven blev på én gang strammere – ingen fri bane for små foldeknive længere – og lempeligere, fordi enhåndsbetjente foldeknive ophørte med at være tilladelseskrævende. (Lov nr. 376/2016, § 9, nr. 1; L 107, alm. bem. pkt. 1; Rigsadvokaten pkt. 4.3.3.)

Knivloven, våbenloven og redskaber

Knivloven dækker “knive og blankvåben m.v.” Men hvad med alt det andet skarpe, man kan have med i naturen?

Økser, save og spader: knivlovens § 2, stk. 1 nævner økser kun som «kasteøkser» (nr. 7). Om en almindelig økse eller sav i øvrigt er «knive og blankvåben m.v.» efter § 1, har vi ikke fundet en kilde, der afgør; spørg politiet, hvis du er i tvivl. Som råd: øksen hører til i rygsækken på vej til skoven, ikke i hånden på vej gennem byen. Se guiden til økser.

Multiværktøjer med indbygget kniv nævnes udtrykkeligt i forarbejderne sammen med lommeknive og proptrækkere som eksempler på almindelige små foldeknive, hvor formodningsreglen gælder (L 107, alm. bem. pkt. 2.2.3; Rigsadvokaten pkt. 4.3.3). Se guiden til multiværktøjer.

Skydevåben, luftvåben og lignende reguleres af våbenloven og våbenbekendtgørelsen, ikke af knivloven. Skydevåben er omfattet af forbuddet i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 (besiddelse: § 2, stk. 1). Luft- og fjederbøsser er undtaget fra det forbud (våbenloven § 1, stk. 2, litra a), men luft- og fjedervåben med en kaliber større end 4,5 mm er omfattet af forbuddet (våbenbekendtgørelsen § 2, stk. 1). Indehavere af jagttegn og medlemmer af skytteforeninger med våbenpåtegning kan erhverve, besidde, bære og anvende dem (våbenbekendtgørelsen § 2, stk. 4), og de skal anmelde erhvervelsen til politiet inden 8 dage (våbenbekendtgørelsen § 52, stk. 1). Personer under 18 år må ikke erhverve eller besidde luft- og fjederbøsser uden tilladelse (våbenloven § 2, stk. 1, 2. pkt., jf. § 1, stk. 2, litra a). Kilder: våbenloven, LBK nr. 1736 af 26. august 2021 og våbenbekendtgørelsen, BEK nr. 2531 af 20. december 2021. Se også den samlede gennemgang af regler for luftgevær.

Macheter: efter Rigsadvokatens retningslinje (pkt. 4.3.4) er macheter ikke omfattet af undtagelsen i § 2, stk. 2, og en machete med klinge over 12 cm kræver derfor politiets tilladelse efter § 2, stk. 1, nr. 1. Se afsnittet om macheter ovenfor.

Hvis politiet spørger

Bliver du standset med en kniv, er det i praksis formålet, samtalen kommer til at handle om. Politiet foretager en konkret vurdering ud fra knivens art, dens anvendelsesområde og den situation, du befinder dig i – de samme tre kriterier, som forarbejderne peger på.

Fire ting gør situationen enklere for alle parter:

• Hav en reel grund, og sig den ligeud. “Jeg er på vej hjem fra fisketur, kniven ligger i grejtasken” er et svar, der kan efterprøves. Vage forklaringer er ikke.
• Hav kniven pakket ned. En kniv i skede nederst i rygsækken understøtter forklaringen om, at den skal bruges til noget bestemt. En kniv løst i jakkelommen gør ikke.
• Vær ærlig om, hvad du har med. At oplyse det selv er både enklere og mere troværdigt end at lade det blive fundet.
• Kend forskellen på at eje og at bære. Mange bekymrer sig om knive, de har liggende hjemme. § 1 gælder ikke der – kun § 2-listen har betydning for, hvad du må have i huset (§ 1; Rigsadvokaten pkt. 4.3.1).

Og den forebyggende version: hvis du bliver i tvivl, mens du står med jakken i hånden, så lad kniven blive hjemme. Der er meget få dage, hvor en kniv i lommen er nødvendig, og anklagemyndighedens udgangspunkt for en bøde er 10.000 kr. for en kniv uden anerkendelsesværdigt formål på et offentligt tilgængeligt sted (Rigsadvokaten pkt. 5.6.1.1).

Lille ordbog over knivlovens begreber

Forklaringerne af blankvåben, springkniv og faldkniv er almindelige sproglige forklaringer, ikke lovdefinitioner – loven definerer dem ikke. Butterflyknive og halsknive er citeret fra § 2, stk. 1, nr. 5-6.

Almindelige situationer

Fem sejlivede myter om knivloven

Myte 1: “Under 7 cm er altid lovligt.” Nej. Reglen fandtes i våbenloven og blev ophævet, da knivloven trådte i kraft i 2016 (lov nr. 376/2016, § 9, nr. 1). I dag gælder kravet om anerkendelsesværdigt formål for alle klingelængder. Til gengæld gælder der efter Rigsadvokaten en formodning for, at almindelige små foldeknive har et anerkendelsesværdigt formål (pkt. 4.3.3) – men det er noget andet end en fast grænse.

Myte 2: “Så længe kniven ikke kan låse, er den lovlig.” Nej. Låsekravet var en del af den gamle 7 cm-undtagelse fra 2004 og forsvandt sammen med den. Om en foldekniv kan låses, er ikke længere en lovregel. Knivens udformning indgår dog i den konkrete vurdering – Rigsadvokaten nævner, at en kniv, der er udformet, så den uanset størrelsen er særligt egnet som angrebs- og stikvåben, kan tale imod et anerkendelsesværdigt formål (pkt. 4.3.3).

Myte 3: “Man må godt bære kniv til selvforsvar.” Nej. Selvforsvar er ikke et anerkendelsesværdigt formål efter knivloven. Rigsadvokaten citerer forarbejderne: det er ikke tilladt at bære kniv «med henblik på at skulle forsvare sig eller andre» (pkt. 4.3.3).

Myte 4: “Enhåndsbetjente foldeknive er forbudte.” Ikke længere. Forbuddet mod dem blev ophævet i 2016 (Rigsadvokaten pkt. 4.3.3). Spring- og faldknive (nr. 3-4) og butterflyknive (nr. 5) står stadig på § 2-listen.

Myte 5: “Man skal være 18 for at købe kniv.” Ikke efter knivloven eller knivbekendtgørelsen, som ingen aldersgrænse har for køb eller ejerskab af knive (de 18-årsregler, der findes, handler om erhvervsdrivende, BEK §§ 9 og 12). Butikker må gerne sætte deres egne grænser, og mange gør – men det er butikspolitik, ikke lovkrav.

Hvis du rejser med kniv

Denne side handler om dansk ret. Tager du på tur i udlandet, gælder reglerne i det land, du er i – og de er meget forskellige, også inden for Norden. Nogle lande har faste klingegrænser, andre forbyder bestemte låsetyper, og flere har regler, der er strengere end de danske.

To praktiske råd: undersøg altid reglerne for det konkrete land inden afrejse, og tjek luftfartsselskabets og lufthavnens regler for håndbagage – dem har vi ikke gennemgået her. Som forsigtighedsregel: læg kniven i den indskrevne bagage frem for i håndbagagen.

Kort opsummeret

Knivloven er enklere, end dens rygte antyder, når først man opgiver at lede efter en tabel med tilladte mål. Der er ingen 7 cm-regel, og der er ingen liste over “lovlige” knive at holde sig til.

Til gengæld er der ét spørgsmål, der går igen i næsten alle sager: hvorfor har du kniven med lige her og lige nu? Kan du svare fornuftigt på det – arbejde, jagt, fiskeri, sport, friluftsliv eller et almindeligt praktisk gøremål – er du som regel på sikker grund, forudsat at kniven ikke selv kræver tilladelse efter § 2. Kan du ikke, hjælper det ikke, at klingen er kort.

De faste grænser er § 2-listen, hvor syv knivtyper (nr. 2-8) altid kræver tilladelse, og 12 cm-grænsen i nr. 1, hvor undtagelsen i stk. 2 gælder dolke og knive, der er udformet til erhverv, husholdning, jagt, lystfiskeri, sport eller et lignende anerkendelsesværdigt formål og kun erhverves, besiddes og bæres «til den nævnte brug». Macheter er efter Rigsadvokatens retningslinje ikke omfattet af den undtagelse (pkt. 4.3.4).

Og så er der de situationer, hvor svaret som det helt klare udgangspunkt er nej: visse større fodboldkampe og nattelivet (Rigsadvokaten pkt. 4.3.3, der henviser til L 107). Dér er kniven som udgangspunkt aldrig berettiget, uanset hvor lille den er.

Skal du kun huske én sætning, så lad det være denne: § 1 knytter lovligheden til formålet og stedet, mens § 2 regulerer selve genstanden – nr. 2-8 kræver tilladelse uanset sted og formål (Rigsadvokaten pkt. 4.3.1). Derfor kan du ikke slå svaret op i én enkelt tabel.

Ofte stillede spørgsmål om knivloven

Kilder og retsgrundlag

Denne side bygger på gældende lovtekst, bekendtgørelsen, Rigsadvokatens retningslinjer og officielle forarbejder, kontrolleret på retsinformation.dk og i Anklagemyndighedens Vidensbase. Udsagn om macheter og kukrier hviler udelukkende på de kilder, der er nævnt ved udsagnet. Sidst tjekket: 3. oktober 2026.

Loven (knivloven): Lovbekendtgørelse nr. 939 af 20. juli 2024 om knive og blankvåben m.v., som ændret ved § 3 i lov nr. 1344 af 25. november 2025 (indkvarteringssteder for udlændinge i § 1 og § 7, stk. 2 – i kraft 1. januar 2026). Bandepakke IV-ændringerne af § 7 stammer fra lov nr. 665 af 11. juni 2024 (i kraft 1. juli 2024). Loven bygger på lov nr. 376 af 27. april 2016, der trådte i kraft 1. juli 2016.

Kommende ændring: ved § 8 i lov nr. 263 af 11. februar 2026 udgår henvisningen til straffelovens § 119 b af knivlovens § 7, stk. 2, 2. pkt. Ændringen træder først i kraft 1. januar 2027 og er derfor ikke indarbejdet i gennemgangen ovenfor.

Bekendtgørelsen (knivbekendtgørelsen): Bekendtgørelse nr. 179 af 22. februar 2018 om knive og blankvåben m.v., ændret ved BEK nr. 780 af 12. juni 2018 og BEK nr. 1103 af 21. august 2018 – herunder § 1 om, hvem der meddeler tilladelser, §§ 4-5 om tilladelsesgrunde, § 6 om opbevaring, § 8 om transport, §§ 9 og 12 om 18-årsregler for erhvervsdrivende, § 13 om annoncering og § 21 om straf.

Rigsadvokaten: Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet «Sanktionspåstande i våbensager», version 1. januar 2026 – pkt. 4.3.1 (hvilke knive er omfattet), 4.3.2 (stedligt anvendelsesområde for § 1), 4.3.3 (anerkendelsesværdigt formål), 4.3.4 (klinge over 12 cm og § 2, stk. 2, herunder macheter) og 5.6.1.1 (strafniveau for forhold begået fra 1. juli 2024). Rigsadvokatens retningslinjer er anklagemyndighedens interne retningslinjer – ikke love og ikke domme.

Øvrige love: Lov nr. 376 af 27. april 2016 om knive og blankvåben m.v. (original ordlyd, bl.a. § 7, stk. 2 og § 9, nr. 1); våbenloven, LBK nr. 1736 af 26. august 2021 (§§ 1-2); våbenbekendtgørelsen, BEK nr. 2531 af 20. december 2021 (§§ 2 og 52).

Forarbejder: Forslag til lov om knive og blankvåben m.v. (L 107, folketingsåret 2015-16). Herfra stammer redegørelsen for den tidligere 7 cm-undtagelse i våbenlovens § 4, stk. 1, 2. pkt. (indført ved lov nr. 861 af 23. december 1987, indskrænket ved lov nr. 217 af 31. marts 2004), begrundelsen for dens ophævelse (de såkaldt “gadelovlige taktiske foldeknive”), formodningsreglen for almindelige små foldeknive, vurderingskriterierne knivens art, anvendelsesområde og situation, samt bemærkningen om, at besiddelse i nattelivet og til større fodboldkampe som klart udgangspunkt aldrig er berettiget.

Forbehold: Siden er skrevet af en lægmand og er en formidling af lovteksten – ikke juridisk rådgivning. Retspraksis udvikler sig, og enhver sag afgøres efter en konkret vurdering. Er du i tvivl om en konkret situation, så kontakt dit lokale politi eller en advokat. Sidst kontrolleret mod kilderne ovenfor den 3. oktober 2026.